Det er en meget interessant blog, som Henrik Dahl holder sig. Jeg tror dog, at venstrefløjens problem er mere grundlæggende end som så. Med murens fald forsvandt også hele forståelsesgrundlaget og verdensopfattelsen, ja selv ordforrådet røg med i faldet. Hvornår har man sidst hørt en venstrefløjspolitiker tale om produktivkræfter eller klassebevidsthed? Jeg tror ikke engang de ord høres på Enhedslistens årsmøde, men jeg kan tage fejl.Efter murens fald skete der en polvending i politikken. Hvor venstrefløjen før var progressiv og havde et mål for historien, er venstrefløjen nu blevet angst for forandringer. Det er den borgerlige fløj, som formulerer og advokerer for forandringer, mens venstrefløjen er blevet mere konservative end selv det Konservative Folkeparti i deres storhedstid. Socialdemokratiet ser endog ud til at have gjort det til sit program ikke at lave ændringer af nogen art og endelig ikke komme med selvstændige initiativer.Denne misere, tror jeg, skyldes murens fald eller rettere tabet af venstrefløjens sjæl. Denne sjæl var defineret af marxismen. Selvom jeg ikke vil beskylde Socialdemokratiet for at have gået de kommunistiske terrorstaters ærinde, tværtimod bekæmpede de dem på mange fronter om end der var lidt flirten under Anker Jørgensen og i 80´erne, så er også de udrundet af marxismen og dennes verdensopfattelse. Og for marxismen skal alle fænomener, alle menneskelige foreteelser, ses i lyset af økonomien. Om det er den politiske indretning af samfundet, religion, familiepolitik, nation, og meget andet, så fortolkes de i lyset af de økonomiske forhold omkring ejendomsret og fordeling. Selv historiens drivkraft ses udelukkende som værende et økonomisk anliggende. Den borgerlige side har alle dage haft andre retningsvisere, om det så er nationalkonservatisme, liberalisme eller endog kristendom. Derfor har venstrefløjen nu så svært ved at finde en fælles forståelse omkring de nye politikområder, som involverer værdier, da deres grundlæggende værdimåler er forsvundet.Da dette kompas nu er blevet borte for dem, er de faret vild. Som spejder fik man at vide, at når man er faret vild, skal man blive stående. Så øges chancen for at man bliver fundet. Det gør venstrefløjen så, som de gode spejderdrenge de er. Dog fornemmes der en gruopvækkende mistanke, som er ved at indfinde sig hos venstrefløjen – at der ikke er nogen, der leder efter dem!
↧